Hvalpe 5. kuld – 2019

Torsdag eftermiddag d. 29. august gik Bella op i fødekassen. Hun halsede og sitrede og havde det tydeligt skidt. Efter at hun kastede op, fik hun det betydeligt bedre. Timerne gik med lidt små veer hist og pist. Kl. 21:15 begyndte de rigtige veer. Efter en halv time kom en bagpote og en hale til syne – en blå hvalp. En række veer mere og kroppen var født – en stor hvalp. Og med en kraftig ve til sidst, var Bella’s første hvalp født – en stor blå tæve på 206g. Hvalpen blev puslet og nuslet den næste halve time. Hun fik sin første mælk. Undervejs fik Bella en ve – ikke så voldsom. Hun slikkede intenst, men ikke på sin hvalp. Da vi løftede halen, så vi, at hun havde født endnu en hvalp – en blå pige på 157g. Begge piger er livlige og stærke og dier hurtigt hos deres mor.

Bella med sine to blå døtre.
Bagerst tæve 1 på 206g født 21:47. Forrest tæve 2 på 157g født ca. 22:27.

Den stolte fader Sailor <Dream of Early Summer Easy Little Sailor>

Sailor – Dream of Early Summer Easy Little Sailor

Flere billeder fra dag 1